VORES HISTORIE

Vi har en enkel filosofi: Vi udfordrer ikke elementerne – vi tilpasser os dem. Præcis som Julius og Hanna Didrikson gjorde i 1913, da de begyndte at fremstille arbejdstøj til alle fiskere i Grundsund, Sverige.

I over hundrede år har vi stået fast på vores grundidé om at fremstille funktionelt tøj, der holder dig tør uanset vejret. Og det er måske derfor, at vi i dag – mere end hundrede år senere – stadig er et af Skandinaviens førende brands inden for jakker.

Didriksons opstod i 1913 med et klart formål om at redde livet for fiskere, der arbejder under barske forhold. Og i dag, med mere end et århundredes erfaring, laver vi stadig vandtætte og vindtætte jakker med den samme passion og omtanke. Omtanke for de mennesker, der fremstiller dem, der bærer dem, og for den verden, vi lever i.

The story of Didriksons

Hanna og Julius mødtes gennem en kontaktannonce. Året var 1910, og de blev forelskede. Hanna var vokset op i en fattig fiskerfamilie på Grötö i Göteborgs skærgård. Hun var en dreven kvinde, som havde næse for forretning, og som altid så muligheder, hvor andre så problemer. Julius var også opvokset i et fattigt fiskermiljø, i Grundsund, et fiskersamfund længere oppe ad den svenske vestkyst. Julius beskrives som en innovativ opfinder, der altid tænkte ud af boksen.

 

Se filmen om hvordan alting startede.

grundsund2.jpg

grundsund1.jpg

grundsund3.jpg

Innovation, der redder liv

Både Hanna og Julius havde nærtstående familiemedlemmer, der var omkommet til havs. Årsagen til dette var, at de var for dårligt klædt og derfor var blevet våde, kolde og efterfølgende syge. I 1910 var der flere folk, der døde, fordi de havde for dårligt tøj på, end der var folk som druknede til havs.

Hanna og Julius begyndte at eksperimentere med olier, som de penslede på tøjet for at gøre det vandtæt. I 1913 lykkedes det dem at lave tøj, der kunne modstå den hårde vind og kolde øsregn til havs. Rygtet spredte sig hurtigt langs kysterne, og så var Didriksons Regntøjsfabrik i gang. I dag handler Didriksons stadig om at holde mennesker tørre og komfortable – tøjet skal ikke forhindre nogen, hverken små eller store, i at opholde sig udenfor og lave det, de elsker at lave.

 

Vi har altid elsket vand

De innovationer, vi arbejder med i dag, handler først og fremmest om at mindske vores aftryk på miljøet så meget som muligt. Vi siger nej til giftige stoffer og bruger så lidt vand, energi og transport som muligt i vores produktion. Vi opdager nye måder at gøre tingene på ved at lære af vores egen historie.

Det ligger i vores DNA at udvikle os, at blive ved med at tilskynde både os selv og vores samarbejdspartnere til at finde smartere måder at producere på, bedre måder at genbruge på, mere effektive måder at spare vand på – samtidig med at vi forbedrer vores jakkers funktion. Vi ønsker at vælge de bedste materialer og konstruktioner, fordi det giver merværdi for både mennesker og miljø.

I vores konstante bestræbelser på at skaffe bedre materialer har vi introduceret den biobaserede Sorona-stretch, som overgår lignende stoffer både med hensyn til genanvendelighed og holdbarhed. Vi har også sikret, at vores varme jakker kun bruger veganske og genanvendte løse fibre, at vores jakkers vandbeskyttelse er PFC-fri, og at vi maksimerer antallet af produkter ved hjælp af Solution Dye-farveprocessen.

På vores CSR-side kan du læse mere om vores produktion og hvilke projekter, vi deltager i.

Fra idé til produkt

Alt starter i produktafdelingen i Borås. Her får vi vores idéer, og her vælger vi materialer, tester funktioner omhyggeligt og fremstiller mønsterdele. Når vi er tilfredse med et produkt, sætter vi det i produktion og følger tøjet fra fremstilling og transport til distribution. Vi sørger for at samarbejde med de bedste mennesker i hver enkelt led i produktionen og for, at vores tøj vises i udvalgte butikker og på platforme rundt om i Europa.

Didriksons craftsmanship Didriksons craftsmanship

Historien fortsætter

Vi er omkring 100 personer, der arbejder for Didriksons på hovedkontoret i Borås og på salgskontorerne rundt om i Europa. Vi har et repræsentationskontor i Asien, hvor seks personer arbejder med at fremme kommunikationen og samarbejdet med vores leverandører. Vores arbejde handler om at skabe tøj, der får dig til at føle dig fri udenfor, uanset vejret – såvel i byen som ved kysten.

Så uanset om det er regn eller sol vil vi fortsætte med at fremstille jakker, der beskytter mod elementerne – jakker, der vil være en trofast følgesvend i dag og i morgen.

See you outside.